Orihuela Costa

Ingen Sct. Hans på strandene

Ingen San Juan bål i år. Billedet er fra Alicante 2019.

Flere af kommunerne på Costa Blanca har valgt at lukke strandene af i morgen aften, tirsdag den 23. juni, hvor det er Sct. Hans aften.

Plejer du at være på stranden for at se bål og opleve den gode stemning sammen med andre, er det ikke sandsynligt det kan ske i år. Coronasituationen har gjort, at flere kommuner lukker strandene af, så mange mennesker ikke forsamles for at se bålet brænde. Man ønsker ikke at tilskynde til større forsamlinger med fare for smitte af coronavirussen.

Lukningen af strandene starter for nogles vedkommende allerede klokken 15.00.
Det er strande både i Torrevieja, Orihuela Costa, Santa Pola og i Alicante der ikke i år vil have bål.

Orihuela Kommune har meldt ud, at man vil øge patruljeringen ved strandene for at sikre der ikke laves bål på kommunes strande (Orihuela Costa) for at fejre San Juan (Sct. Hans).

Rådmand Ramón López har udtalt, at man på grund af sundhedsrisiko ikke kan tillade store menneskemængder samles. Det vil ikke være muligt at opretholde den social afstand og man er bange for der kommer for mange mennesker, der vil være svære at styre.

 

 

Kommentarer