Orihuela Costa

Sag om forsvundet ung mand lukkes

Den forsvundne Henry Jiménez fra Orihuela Costa.

Nytårsaften 2018/2019 forsvandt den unge mand Henry Jiménez og er ikke set siden.

I månederne efter hans forsvinden, blev der næsten hver dag organiseret eftersøgninger af ham. Både private, som hans familie stod bag, og officielle, som Policia Local organiserede – dog var der selvfølgelig samarbejde og koordinering mellem de forskellige eftersøgnings-grupper.

Nu har myndighederne valgt at lukke sagen. Man har opgivet at finde Henry. Der har overhovedet ikke været spor af ham man har kunnet forfølge.

Henry forsvandt fra området La Florida. Han forlod et selskab i vrede nytårsaften, og har ikke været set siden, ligesom der overhovedet ikke har været spor efter hvor han eventuelt kunne være.

Familien til Henry Jiménez er utilfredse med der ikke fortsat søges efter deres familiemedlem, og mener sagen i sin tid ikke blev taget alvorligt nok, og man for sent kom i gang med at prøve at finde ham.

Kommentarer