Erhverv

Salt fra Torrevieja er eftertragtet

Det svinder i saltbjergene i disse dage.

Gloria – navnet på det uvejr der var over Costa Blanca og størstedelen af Spanien – medførte udover storm og regn, også nedbør i form af sne mange steder hvor man ikke er vant til at få det.

Det har betydet, at der er kommet en meget stor efterspørgsel på salt til at tø veje op – og holde dem optøet. Det har de kunnet mærke hos saltværket i Torrevieja.
Mange lastbiler kan ses langs N-332, hvor de skal hente salt ved produktionsanlægget.

Der udsendes omkring 700 tons salt dagligt i denne tid til det nationale marked. Derudover er der eksporteret mange tons til det kolde nord, hvor man er mere vant til vinter med sne og glatte veje.
Der produceres omkring 600.000 tons salt årligt. Salt der primært bruges i industrien og til saltning af veje.

 

 

Kommentarer